Tyrens Positive Træk: Tyrens Negative Træk:e
Praktisk, pålidelig, tålmodig, dygtig i forretninger, stor udholdenhed, god fornemmelse for værdier, særlig i forbindelse med kunst, holder af luksus og god mad, solid, beslutsom, viljestærk, kærlig, varmhjertet, ordholdende. Besiddende, doven, selvtilfreds, måske kedsommelig, stillestående i sine meninger, mangler smidighed og originalitet, begærlig, stædig, pirrelig, besat af rutiner
Karaktertræk:
Akkurat som et egetræ bliver en fast bestanddel af det landskab, det er anbragt i, således vil Tyren ønske at have et bestemt ståsted. Til sine dages ende vil han solidt, støt og pålideligt vende front ud mod verden. Ligesom egetræet har sine rødder i jorden, således er Tyren rodfæstet i sine meninger. Den er yderst stædig og hader at blive modsagt eller at få ødelagt sine planer !!!.
En følelse af tryghed er vigtigt for ham. Han vil kræve den i sin karriere, i hjemmet og i ægteskabet - om end han selv kan underminere den ved pludselig raseriudbrud. Han lader sig kun langsomt ophidse, men når det først er sket, er han voldsom og vanskelig at tumle. Især i ægteskabet er hans humør tilbøjeligt til at slå gnister af jalousi. Dette stammer fra det , som formodentlig er hans værste fejl: Besiddertrang.
Imidlertid kan han være meget tålmodig og vil sandsynligvis have masser af charme, varme og kærlighed, selv om han kan have tilbøjelighed til at være lidt kedsommelig. Der må ikke jages med ham - og han løber ingen risiko. Det er hans selvopholdelsesdrift alt for veludviklet til. Hans omgivelser er undertiden nødt til at trodse hans søvnige temperament og ruske lidt op i ham, ellers kan hans tunge forsigtighed drive dem til vanvid.
Tyre har ofte en udmærket forretningssans - evnen til at tjene penge og passe på dem. Hvis de viser gavmildhed og gæstfrihed mod deres venner, er det i reglen fordi de gerne vil have en undskyldning for selv at more sig.
Tyren vil formodentlig være lykkeligere ved at bo på landet end i byen. Han har i reglen sans for at dyrke jorden og finder sjælelig ro ved at passe sin have. Hvis han under arbejdet med haven pådrager sig en forkølelse, vil den begynde med ondt i halsen.
Men alle Tyre er ikke ens - der er 9 individualister svarende til deres fødselsdags tal .
Se Numerologi