Skyttens Positive Træk: Skyttens Negative Træk:

Jovial, optimistisk, alsidig, fordomsfri, tilpasser sig let, har en god dømmekraft er filosofisk, friheds elskende syn på livet, ærlig og oprigtig, pålidelig og samvittighedsfuld. Hang til overdrivelse, yderliggående, taktløs, hvileløs, skødesløs, blindt optimistisk, pralende, ansvarsløs, lunefuld.

Karaktertræk:

I ungdommen er Skytten uforsigtig. Han er tilbøjelig til at køre for hurtig i bil uden at tage hensyn til sikkerheden. Han er overdrevent glad for den følelse af spænding, det giver ham, men han lærer i hvert fald mere af sine fejltagelser end de andre tegn. Skønt hans glæde over personlig frihed aldrig forlader ham, vil han efterhånden som han bliver ældre, kunne drage fuld nytte af sine store intellektuelle evner og studere alvorlige, måske filosofiske emner.

Hans ungdomsår vil være ukonventionelle. Han vil dukke op til middagsselskaber i sweater, når alle andre er formelt påklædte, og han vil give det indtrykket af, at han er mere interesseret i sport og udendørsaktiviteter end i den intellektuelle udfoldelse, som han virkelig har behov for.

Han vil især nyde at udforske emner, der er nye for ham - særlig sprog hører til skyttens område. Han forstår at oplagre sin viden og tage den i anvendelse senere. Han vil sætte sig et mål, som synes fjernt, og når det kommer inden for rækkevidde, vil han stile endnu højere og være ivrig efter at begynde på et nyt projekt, næsten inden han har fuldført det første.

Skytten har altid trang til at føle sig fri. Han har stærk tendens til klaustrofobi, både fysisk og følelsesmæssig forstand. I den symbolske fremstilling har han en bue med spændt streng og en pil, der sigter mod sit mål. Han afbildes ofte med hestekrop, hvilket er meget sigende. Han holder af at ride og af andre sportsgrene, der kræver bevægelse i det fri. Hans udforsken af det ukendte kan være såvel fysisk som intellektuel, og det passer afgjort på ham, at " selve rejsen er bedre end ankomsten". Hans liv bør altid indeholde et element af udfordring.

Skytten er alsidig og har, ligesom Tvillingerne behov for at have mere en ét arbejde i sving på samme tid. Det er ikke usædvanligt, at han arbejder to steder. Ligesom han har behov for en hel del intellektuel udfoldelse, har han behov for mere fysisk udfoldelse end gennemsnittet. Hvis han føler sig træt, betyder det i reglen, at han keder sig. Enhver aktivitetsændring vil virke oplivende på ham. Der må gøres store anstrengelser for at holde denne rastløshed under kontrol, da den ellers vil volde både personen selv og hans ægtefælde stor ulykke.

Men alle Skyter er ikke ens - der er 9 individualister svarende til deres fødselsdags tal

Se Numerologi