Skorpionens Positive Træk: Skorpionens Negative Træk:
Stærke følelser, og emotioner, meget fantasifuld, målrettet, underfundig, ihærdig, beslutsom. Jaloux, bærer nag, egenrådig, stædig og umedgørlig, hemmelighedsfuld og mistænksom.
Karaktertræk:
Næsten alle beskrivelser af Skorpionen understreger hans lidenskabers dybde, sædvanligvis i sexuel henseende. Men Skorpionen er også lidenskabelig på andre livs områder: i politik i arbejde og i leg. En besynderlig intensitet gennemtrænger hele hans personlighed og giver ham en overvældende stærk fornemmelse af livs mål og en beslutning om ikke at gøre noget halvt. Han må leve sit liv fuldt ud og vil i reglen være for intensiv, ikke blot i leg, men også i arbejde.
Han kan blive meget jaloux - og ikke blot i kærlighed. Hvem der end sidder inde med en position, som Skorpionen føler han har ret til, vil blive lagt for had, og skorpionen kan i værste fald gøre vedkommende til offer, ja måske endda forfalde til grusomhed !!! Hans enorme magtfulde energi giver ham skjulte dybder, som andre mindre følelsesfulde mennesker ofte ikke har den fjerneste forestilling om.. Når denne styrke ledes rigtigt, kan den give Skorpionen gode egenskaber med hensyn til udholdenhed. Han vil kæmpe mod selv de dårligste odds, blot for at vinde - undertiden så voldsomt, at han nedtramper andre på vejen.
Den kendsgerning, at ørnen undertiden har været brugt som symbol for tegnet, understreger ikke blot den barske tendens - magten til at angribe et intetanende bytte - men også magten til at hæve sig op over verdens besværligheder, til at svæve bort fra enhver jordbunden modstand. Denne side af hans personlighed får Skorpionen til at nære afsky for enhver prosaisk eller banal beskæftigelse - hvilket han næsten er for god til. Han tilpasser sig hurtigt, hvis han kommer til vendepunkter i sit liv. Han har let ved at acceptere, at én vej er slut, og slår derfor villigt ind på en anden. Han kan endog tvinge sig selv til at forlade én vej og begive sig ind på en anden, hvor han arbejder hårdt for at opbygge en karriere, hvorefter han, af grunde der er skjult for andre, ødelægger alt det, han har opbygget, og begynder forfra. Et selvplagerisk instinkt kan bidrage til dette adfærdsmønster.
Skorpionens personer har en stor personlig tiltrækningskraft: Der er altid noget spændende, dynamisk og fascinerende ved dem og ofte noget mystisk. Andre har i Skorpionens selskab fornemmelsen af at mærke rystelserne fra en vulkan, der er lige ved at bryde ud.
Men alle Skorpioner er ikke ens - der er 9 individualister svarende til deres fødselsdags tal
Se Numerologi