Jomfruens Positive Træk: Jomfruens Negative Træk:
Skarpsindig, analyserende, samvittighedsfuld, beskeden, ordensmenneske. Nervøs, bekymret, overkritisk, overdreven kræsen, abnormt konventionel, overpertentlig.
Karaktertræk:
Jomfruen er en ihærdig arbejder, yderst praktisk og med stor interesse for detaljer, og er i bedste fald både omsorgsfuld og hjælpsom mod andre. Han Trives bedst ved at være i ustandselig aktivitet og har en masse nervøs energi, der skal forbruges. Vanskeligheden ligger i at han finder det svært at slappe af. Hans forestilling om afslapning ligner mere det, andre kalder hårdt arbejde. Hvis Merkur, herskerplaneten, er i Vægten, vil der være større evner til at slappe af. Merkur behersker for øvrigt også Tvillingerne, men Jomfruer er ikke nær så flyvske.
Jomfruens sans for detaljer kan styre ham helt. I sin søgen efter det perfekte i småting kan han alt for let miste helhedsperspektivet. Atter her kan Merkur have en stærk indflydelse på denne tendens. Hvis Solen er i Jomfruen og Merkur i Løven , vil der være et bedre greb om helhederne end ellers.
Jomfruens grundlæggende drift er " at tjene", og han vil på den ene eller anden måde give efter for det. At være nøjagtig og pertentlig falder ham let og passer til den renhed, der som tegnets navn antyder, er beslægtet med jomfruelighed. I nogle tilfælde kan dette opbygge en psykologisk barriere, som det er meget vanskeligt at nedbryde, og som kan få Jomfruen til at forekomme særdeles fjern. Hvis mennesker i Jomfruens tegn kan finde frem til den rigtige balance, kan deres overbærende og velvillige karaktertræk gøre dem til udmærkede venner. Under sådanne omstændigheder kan deres naturlige tilbageholdenhed være ganske charmerende.
Jomfruen interesserer sig ofte meget for helbred og hygiejne. De bliver ofte vegetarer eller interesserer sig i udpræget grad for kosten,
Men alle Jomfruer er ikke ens - der er 9 individualister svarende til deres fødselsdags tal .
Se Numerologi.